Hvem er jeg ?

Oprindeligt.....


Er jeg født og opvokset på Sjælland i en, dengang mindre by - Jyllinge - men pakkede kufferten og rykkede til Jylland (Års) i Vesthimmerland lige efter jeg blev 18, idet jeg havde behov for at komme ud og sprede mine vinger helt efter mine egne ønsker og behov. Hvilket ind imellem kan være svært at få lov til hvis man vokser op i en familie med et familiemønster der ligger langt fra det man selv har lyst til at eksistere i.


Så...allerede i en forholdsvis tidlig alder, står jeg så hér næsten mutters alene i den jydske muld og overvejer hvad jeg dog skal gøre af mit liv. Nu er jeg hér.... og nu kan jeg gøre som jeg vil.... men øh.... hvad ?


Fra jeg var barn....


Har jeg altid haf disse "mærkelige" fornemmelser af andre mennesker omkring mig....og vidste både når der var noget galt, når der var nogen der løj og når der foregik noget som var knap så heldigt.


Ofte fik jeg en over snuden når og hvis jeg kom til at italesætte at folk løj, eller at jeg vidste hvad der foregik m.m.. så derfor forsøgte jeg igennem tiden at holde disse ting mere og mere for mig selv, og inderst inde havde jeg ofte en fornemmelse af, at jeg ikke var helt som alle andre mennesker, og dette ikke i en positiv retning. 


Uden at spekulere ret meget over det, var jeg ikke klar over hvad disse fornemmelser egentlig var, og hvad de kunne bruges til. I min verden var det bare det der gjorde mig "mærkelig" og anderledes. Så derfor havde jeg et indre behov for at få disse "fornemmelser" til at forsvinde.


Indtil jeg var omkring ca. 35. lykkedes det mig at få disse fornemmelser lagt ind under gulvtæppet og ignoreret dem helt ud af mit liv, indtil den dag hvor jeg stod alene med 3 børn og lige var blevet skilt, så brød helvede løs lige på en gang.


Ting begyndte at buldre frem konstant, både fysisk og mentalt, både dag og nat....og så gik den vilde kamp om at få det ud af mit liv igen, for ikke alene var det tilbage, men det var tilbage med en voldsom større styrke end det havde været "i gamle dage".


Efter overtalelse fra en veninde, forsøgte jeg mig ud i at lave nogle clairvoyante seancer - hvilke jeg hurtigt opgav igen, ikke fordi jeg ikke kunne, men simpelthen fordi jeg ikke kunne rumme dem fordi jeg både kan se, mærke, høre og føle andre mennesker på et plan som giver mig nøjagtig de samme følelser som klienten har når jeg sidder overfor dem - og det kan være rigtig svært at bære under en læsning.


Herefter gik jeg så flere steder hen, for at finde en der kunne hjælpe mig med at få lukket ned for al det her. Men alle steder heg gik hen, endte med at påpge at jeg nærmest har pligt til at bruge de evner jeg er født med. Så af alle de steder jeg kom, var der ingen hjælp af hente.


I Cirkel jeg gik i stedet...


Jeg ledte højt og lavt efter noget, eller nogen der kunne hjælpe mig med hvad jeg skulle stille op med al det her i min fremtid, eller hvordan jeg slap af med det, for ganske langsomt var det ved at drive mig til vanvid da det nærmest "forfulgte" mig i døgndrift, via fysiske forstyrrelser i mit hus oveni. Jo mere jeg forsøgte at rende fra det, jo værre blev det.


I et desperat forsøg på at finde noget der kunne hjælpe mig, så jeg en dag en annonce om en weekend med Marion Dampier-Jeans i Randers, og tænkte at hun om nogen måske kunne give mig et lille hint om hvad/hvordan/hvornår eller hvorfor jeg skulle- eller ikke skulle arbejde med disse "forstyrrelser" i mit liv. Så frisk og frejdig mødte jeg op til en kursus weekend i Randers, kun med det formål at finde ud af HVOR og hos HVEM jeg skulle gå til.


Så, det var Marion der gjorde mig opmærksom på, at man ikke kunne uddanne sig til ditten og datten udi den alternative verden, men at man kunne udvikle sine "antenner" i det alternative via træning i cirkler med ligesindede......og så gjort....


Jeg kastede mig herefter over at lede efter en cirkel der gav mening for mig, og heldigvis fandt jeg én efter en kort periode - på Løgstør-kanten, hvor jeg stadig kommer den dag i dag.


Jeg startede i en cirkel for at se hvad jeg kunne, om jeg kunne noget, om jeg havde lyst til noget - og aller vigtigst: at lære at lukke helt af  for den alternative vernden (øøøhh...som jeg så stadig ikke har kunnet formå til den dag i dag !).


Mens jeg er i denne cirkel får jeg snuset til både tarotkort (som jeg finder ganske interessante og bruger dem derfor også i dag på clairvoyant vis), afdødekontakt, clairvoyance m.m. og blev stadig ikke klogere på hvad og hvor min præcise verden skulle være i forhold til det alternative, indtil pludselig en dag, helt tilfældigt ser en annonce fra Tahoma som starter nyt hold håndlæsnings-elever op.


I det sekund vidste jeg med 100% klarhed at det var lige præcist det jeg skulle med mine evner - dette var NETOP mit redskab til at kunne arbejde med den alternative verden uden at det ville blive svært at bære. Så derfor blev KIROMANTIEN pludselig MIN verden....og sikke et valg ! Før den dag havde jeg aldrig så meget som én eneste gang haft bare en lille smule lyst til at skulle være håndlæser, heller ikke selv om jeg er blevet læst af både AGMA og TAHOMA, men fra det sekund var jeg absolut ikke i tvivl om at det var DET jeg SKULLE med mit liv fremover.


......OG JEG ELSKER DET.... og jeg glæder mig hver dag over alle de dejlige mennesker jeg møder i min verden.....